Hvad sker der, når du ikke er der? Et reality check til magtfulde ledere
Jeg har siddet med i mange direktionsmøder gennem årene, både som aktiv deltager og som observatør. For nylig var jeg igen inviteret med som observatør på en række møder i en direktion. Dygtig CEO. Skarp, hurtig, altid tre træk foran. Og direktionen opfattede sig selv som et godt team. Sammentømret. Ifølge dem alle var der plads til at være åben, ærlig og direkte.
Alligevel gik der ikke længe, før et velkendt mønster viste sig: Hver gang et forslag blev fremlagt, kiggede alle omkring bordet lidt afventende på CEO'en.
Ikke fordi de var bange. Og ingen af dem løj om åbenheden - de troede selv på den. Men de havde lært, at svaret lå ved bordenden. Sådan overlever den slags mønstre: De er usynlige, når man selv sidder i dem.
Efter et af møderne spurgte CEO'en mig, hvorfor direktionen ikke tog mere ansvar. Det var et ærligt spørgsmål. Svaret var ubekvemt: Fordi du har trænet dem i det modsatte.
Magt er ikke det, du tror
Vi taler for ofte om magtfulde ledere, som om magten bor i personen. I titlen, i hjørnekontoret, i retten til at beslutte. Men se på de ledere, der reelt flytter noget stort. Det er sjældent dem, der træffer flest beslutninger selv. Det er dem, hvis folk træffer gode beslutninger, også når lederen ikke er i lokalet.
En CEO, der skal godkende alt, er ikke magtfuld. Vedkommende er i værste fald en flaskehals med et flot visitkort.
Testen er fraværet
Jeg har set det fra alle sider af bordet. Og den enkleste test, jeg kender, er denne: Hvad sker der, når du ikke er der?
Går beslutningerne i stå, til du er tilbage? Så har du bygget afhængighed, ikke ledelse. I mine år i forsvaret lærte jeg det tidligt, for dér har man ikke noget valg: Planen holder aldrig, forbindelsen ryger, og den enkelte skal kunne handle på intentionen, ikke vente på ordren. Det princip er ikke militært. Det er bare god ledelse.
Tre spørgsmål - dit eget reality check
Vil du vide, om du gør dine medarbejdere større eller mindre? Så svar ærligt på disse tre:
Hvornår har et medlem af din ledergruppe sidst ændret din beslutning? Kan du ikke huske det, er der to muligheder: Enten ansætter du folk, der ikke udfordrer dig eller også har du gjort det for dyrt at tage chancen.
Hvem taler mest på dine møder? Observér det en dag. Resultatet overrasker de fleste.
Og det sværeste: Har du nogen omkring dig, der er bedre end dig - og giver du dem reelt plads til at være det?
De stærkeste ledere, jeg har mødt, har modet til at rekruttere folk, der overstråler dem og har potentiale til at udvikle sig og træder så et skridt tilbage. De usikre rekrutterer spejlbilleder og heppekor.
Læg mærke til én ting ved de tre spørgsmål: De kan ikke besvares med strategi, tal eller gode intentioner. Kun med adfærd. Din egen. Direktionen fra møderne ville i øvrigt have svaret rigtigt på alle tre hvis man spurgte dem selv. Netop derfor skal spørgsmålene besvares med observation, ikke selvvurdering.
Det er ikke blødt. Det er benhårdt
Det her handler ikke om at være flink. Det handler om rækkevidde. Som CEO kan du kun være ét sted ad gangen. Men der bliver truffet beslutninger i hele din organisation, hele dagen, hver dag og langt de fleste af dem ser du aldrig. Din reelle magt afgøres derfor ikke af de beslutninger, du selv træffer. Den afgøres af kvaliteten af alle dem, du aldrig hører om. Og den kvalitet bestemmer du kun ét sted: i det, du gør dine mennesker i stand til.
CEO'en fra møderne havde ikke et kompetenceproblem i sin direktion. Han havde et træningsproblem og han var selv træneren. Det er den slags, man ikke kan se indefra. Og jo mere sammentømret et team er, desto sværere bliver det, for sammentømrede teams har mest investeret i deres eget selvbillede. Men det er også den slags, der kan ændres, fra det øjeblik man får øje på det.
Hvad sker der, når du ikke er der? Kender du ikke svaret, er det måske det vigtigste spørgsmål at få stillet i år.